PERSONLIGT UDVIKLINGSFORLØB

Udviklingsforløb med det bedste fra healing, mindtraining og bevidsthedsøvelser

– så du kommer til at stå stærkt og selvkærligt i dig selv

 

Kender du det med at selvkritiske tanker og følelsen af ”ikke at være god nok” fylder i dit liv. Og uanset hvad du gør, så føles hverdagen mere som noget, der skal overstås i stedet for, at du kan nyde det.

Og jo mere du bekymrer dig, des mere drænet bliver du og du kommer til at fokusere mere og mere på det, som du føler, du ikke kan finde ud af.

Din dårlige samvittighed fylder mere og mere, og du føler ikke, at du kan leve op til de ting, som du burde? Det kan være, at du oplever dårlig søvn og har uro og tankemylder.

 

Drømmer du i stedet om at leve dit liv med glæde, overskud og selvkærlighed i din hverdag, hvor du tænker og føler, at du er god nok som du er?  Et liv, hvor du står ved dig selv og dine behov og trygt kan sætte dine grænser. 

 

Så er dette forløb lige noget for dig!

Er du klar til at tage hånd om dig selv og skabe en selvkærlig forandring i dit liv?

Ønsker du at fylde dit liv med mere glæde og stå ved dig selv og dine behov?

Vil du gerne begynde at prioritere dig selv på selvkærligste vis uden dårlig samvittighed?

 

Udviklingsforløbet er for dig, der gerne vil  lære dig selv bedre at kende,  slippe begrænsende overbevisninger og handlinger og  som ønsker at leve et mere selvkærligt liv med større  overskud og lethed.

I løbet af forløbet kan du forvente, at du bliver mere bevidst om dig selv og dine mønstre, så du bevidst kan vælge at fylde dit liv med det, du ønsker  dig.

Gennem forløbet vil du lære dig selv bedre at kende. Du vil lære at blive mere bevidst om, hvad der driver dig og hvad der giver dig energi og glæde. Du vil kunne mærke, hvad det betyder for dig, når du arbejder med dine tankers begrænsninger og bliver bevidst om, hvad du gerne vil have mere af i din hverdag med overskud og glæde.

Det personlige selvudviklingsforløb kan hjælpe dig med at komme til at stå stærkt i dig selv, hvor du handler i overensstemmelse med dine værdier og ønsker, samtidig med, at du trygt tør stille dig frem og vise hvem du virkelig er – helt uden filter og selvcensurering.

Du vil få mere viden om loven om tiltrækning og energihygiejne, herunder blive mere energibevidst og få øvelser til at grounde og rense dig samt øge din vibration. Derudover lærer du om manifestation, herunder hvordan du lettere kan manifestere det, som du ønsker dig.

 

Er du klar til at arbejde med dig selv, så du kan få en dybere kontakt til dig selv og stå stærkere i dig selv og derfra  skabe det liv du ønsker dig?

 
 

Forløbet består af:

🦋 10 sessioner med healing og samtaler a 2 timers varighed.

🦋 Bevidstgørende hjemmeopgaver

🦋  Mindtraining øvelser, der styrker dit mindset og løfter din energi fra morgenstunden, så du kan skabe nye positive tanker og overbevisninger, så du kan tiltrække det, som du drømmer om at fylde dit liv med.

 

🦋 9 telefoniske samtaler af 30 min. mellem hver session, så du har mulighed for at sparre og stille spørgsmål til din opgave.

🦋 En flot arbejdsbog med blanke sider.

 

 

Din investering

Din investering i dit personlige udviklingsforløb, hvor du kan komme til at stå stærkere i dig selv og skabe en mere selvkærlig hverdag med større overskud, lethed og glæde er 8497 kr.

Du kan vælge, om du vil betale beløbet på en gang eller over 3 rater a 2835 kr.

Dit personlige udviklingsforløb har en værdi a 9526,50 kr. 

 

 

Ekstra bonus:

🦋 Du kan komme med i en lukket facebookgruppe, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål og kan få ekstra sparring. Der vil også komme guidede meditationer og mindtrainingsøvelser, som du kan lytte til.

🦋 Du har mulighed for at deltage i en workshop, hvor du lærer at bruge englekort, få kærlige budskaber og træne din intuition samt viden om energihygiejne. (værdi 500 kr.)

 

Ekstra bonus for de første 5, der melder sig til:

🦋 90 min. healingsmassage, som er en rolig, nærværende og afspændende massage. Massagen kan kan hjælpe dig med at dæmpe uro i både krop og sind, foruden healingsmassagen kan hjælpe mod muskelsmerter og spændinger samt give dig en dybere kontakt med dig selv. Healingsmassage kan formå at opløse gamle fastlåste spændinger og smertetilstande. ( værdi 550 kr.)

 

Praktisk

Du får mest ud af forløbet, hvis du arbejder med opgaverne. Opgavernes omfang kan variere, men har ca en varighed af 30 min. mellem hver session samt 2-5 minutters daglige øvelser.

 

Hvis du ønsker at høre mere om forløbet, så er du meget velkommen til at kontakte mig på 26205359.

 

 

 

Om healing

Med healing med lysaktivering er det muligt at heale negative mønstre, blokeringer og uhensigtsmæssig energi, hvilket kan hjælpe dig med at få bevidsthed, glæde og indre ro, så du kan skabe det liv, som du inderst inde ønsker dig.

Healingen med lysaktivering løfter din energi, så du kan slippe af med gamle negative energier, som står i vejen for dig.  Healing med lysaktivering giver dig en fornyet let energi, som giver dig følelse af større overskud i både krop og sind.

Healing hjælper med at skabe balance og slippe spændinger i både krop og sind. Healingen virker både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt samt kan virke smertelindrende. Healing kan afhjælpe smerter og søvnvanskeligheder. Derudover kan healingen  mindske stress, angst og uro, give afspænding og løsne blokeringer samt styrker kroppens og sindets egen evne til at helbrede sig selv.

Healing kan være en stor hjælp i forhold til at støtte din indre ro og personlig udvikling. Healing er en god måde at få dybere kontakt med dig selv, så du bedre kan mærke dig selv og agere ud fra det, så du selvkærligt kan skabe det liv, som du ønsker dig.

 
 

Om mindtraining

Mindtraining giver dig konkrete og enkle værktøjer til at slippe de begrænsninger, som du har tillært dig gennem dit liv og hjælper dig med at bevidst skabe et liv med mere overskud og glæde i hverdagen.

 
 

Sådan foregår sessionen med healing og samtale

Vi starter med en samtale, hvor du fortæller om dig selv og hvad du ønsker  af dit personlige udviklingsforløb.

Herefter vil du komme på briksen for at modtage healingen. Selve healingen tager ml. 50-60 minutter og du ligger påklædt på en briks under et tæppe og slapper af under healingen. Under healingen arbejder jeg som kanal for healingsenergierne. Jeg starter healingen ved dine fødder og herefter placerer jeg mine hænder i forskellige stillinger på din krop og videregiver den healingsenergi, som der er behov for.

Selve behandlingen med healingen er en stille behandling, så du har mulighed for at slappe af og mærke, hvad der sker i din krop. Efter healingen snakker vi om din oplevelse, hvad der er healet på og der gives en tilbagemelding til dig. 

Healing kan også gives som fjernhealing, hvor du slapper af derhjemme, mens jeg formidler healingen til dig. Forud for healingen vil jeg sende dig en besked, så du er klar til at modtage. Efter healingen vil jeg ringe dig op, så du får en tilbagemelding på din behandling og hvad der har været arbejdet med. 

Efter tilbagemeldingen på healingen vil du blive introduceret til din hjemmeopgave, som vi gennemgår, så du er klar til at lave den inden næste session. Under første session vil du få udleveret en flot arbejdsbog med blanke sider, som du kan bruge under forløbet.

Derudover aftales der tidspunkt for telefonsamtalen, hvor der følges op på din process og hjemmeopgave.