BØRNE BEHANDLINGER
Har dit barn det svært?
Det kan f.eks. være, at dit barn oplever
- Angst og uro
- ”bangetanker
- belastningsreaktioner
- manglende overskud
- har svært ved at mærke sig selv
- søvnvanskeligheder
- negative forventninger til sig selv
- Mavepine
- vokseværk
- Det kan også være, at dit barn ikke længere har lyst til at komme i skole eller til fritidsaktiviteter, trækker sig fra venner mv.
Afspændingsmassage og healing kan hjælpe dit barn med, at
- støtte kropsbevidstheden og mærke sig selv
- opnå mere indre ro og lethed i kroppen
- slippe fysiske og psykiske spændinger
- blive mere afslappet og
- få bedre søvn og større trivsel
Jeg har erfaring med at behandle børn og unge og hjælpe dem med at få ro på deres sansesystem, bedre søvn, mere overskud og større trivsel. Det er vigtigt for mig, at dit barn føler sig tryg under behandlingen og der skabes en rolig stemning, så dit barn får en behagelig oplevelse. Mens dit barn får en omsorgsfuld behandling, har du mulighed for at nyde en kop NADA the.
Afhængig af dit barns behov vil jeg også hjælpe med små øvelser under behandlingen, som for eksempel fysiske øvelser til at få ro på kroppen, som I kan bruge derhjemme efterfølgende..
Du skal forvente, at der vil være behov for et forløb for at afhjælpe udfordringerne og hjælpe dit barn med at få det bedre.
Jeg tilbyder også behandlinger til børn, der blot har behov for velvære og forkælelse.
Oftest er forældre til børn med ovenstående udfordringer på overarbejde for at prøve at imødekomme barnets behov samtidig med, at søvnen kan være afbrudt og mangelfuld. Det kan derfor også være hensigtsmæssigt, at du passer på dig selv og lader dig selv op med en omsorgsfuld behandling, så du også kan få mere overskud til at kunne rumme dit barns behov og eventuelle senreaktioner.
Du er meget velkommen til at kontakte mig på 26205359 for at høre mere om mine behandlinger og erfaringer med børn.
DET SIGER ANDRE FORÆLDRE
“Vil bare lige fortælle dig at min søn har været til eksamen idag. Han fik 12. Ikke fordi jeg vil prale, men fordi jeg vil fortælle dig, at dine behandlinger har haft en rigtig god og positiv effekt på min søn. Tusind tak for din hjælp. Tror helt sikkert, at min søn vil komme hos dig fremover.”
“Min datter er rigtig glad for at komme hos dig og har også anbefalet dig til en veninde, hun har, der også har angst. Hun var dejlig afslappet og glad efter behandlingen og faldt nemmere i søvn.”
” Hun har ikke været så glad og veltilpas længe” ( efter 1 behandling)
AFSPÆNDINGSMASSAGE TIL BØRN
Afspændingsmassage til børn er en rolig og omsorgsfuld massage, der kan hjælpe dit barn til få mere ro både fysisk og psykisk, mærke sig selv, og slappe af i kroppen. Behandlingen inkl. omklædning varer 40 min.
Under massagen ligger barnet iklædt undertøj på briksen og er pakket trygt ind med tæppe og lagen. Der bruges mandelolie til massagen. Behandlingen kan også foregå, mens barnet er påklædt. Her vil behandlingen foregå med afspændende tryk på hele kroppen.
Der er sat 40 min. af til behandlingen og kort samtale, så du og dit barn kan opleve en rolig session. Afhængig af dit barns modenhed og alder er det også muligt, at dit barn får en behandling, uden du er tilstede.
HEALING TIL BØRN
Healing er en behandlingsform, der hjælper med at skabe balance og slippe spændinger i både krop og sind. Healingen virker både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt samt kan virke smertelindrende. Healing kan mindske stress, angst og uro, give afspænding og løsne blokeringer samt styrker kroppens og sindets egen evne til at helbrede sig selv.
Selve healingen tager ca. 30- 35 minutter og dit barn ligger påklædt på en briks under et tæppe og slapper af under behandlingen. Jeg starter healingen ved fødderne og herefter placerer jeg mine hænder forskellige steder på kroppen med afspændende tryk og videregiver den healingsenergi, der er behov for. Behandlingen afsluttes med rolige strøg ned over kroppen.
Der er sat 40 min. af til healingen og en kort samtale, så du og dit barn kan opleve en rolig session. Afhængig af dit barns modenhed og alder er det også muligt, at dit barn får en behandling, uden du er tilstede.
NADA ØREAKUPUNKTUR BØRN
NADA metoden anvendes bl.a. til at give barnet større sindsro, en indre afspænding og for at opnå at barnet kommer mere i balance, udvikler sine kognitive evner samt en bedre indlæring.
NADA øreakupunktur med specielle kugleplastre anvendes til børn under 7 år eller til børn, der er bange for nåle. Kugleplastrene skal skiftes ca. hver anden uge.
Til børn mellem 7 og 14 år behandles der med 3 nåle i hvert øre. Nålene er tynde sterile engangsnåle. Nålene skal sidde i ørerne i 20-30 minutter.
Du kan læse mere om NADA under NADA ØREAKUPUNKTUR.